I dag sov vi i laaaaaang tid, faktisk næsten helt til middag. Ja, to af os gjorde i hvert fald – det var nok Thomas og Oliver. Nicolai var rigtig frisk og tog sig en løbetur, mens Christian spiste morgenmad, og så var Oliver så småt ved at være vågen. Nicolai og Christian besluttede sig for at få en af de løse ender løst ved at køre ud og få vasket bilen. Efter ca. 30 sekunder i en meget amerikansk bilvask var vi færdige, og vi havde nu en mindre beskidt bil, men heller ikke mere. Mens vi var ude og vaske bil, skrev Cameron til os, om vi ville komme og fortælle den nuværende klasse om vores rejse. Det ville vi gerne, og så kunne vi også hjælpe ham med at handle ind, som vi havde lovet dagen før.

Vi skulle handle ind i Costco, der nok bedst kan sammenlignes med Metro i Danmark. ALT var kæmpe. Der var ingenting i normal størrelse, og vi fik da også købt 2 kg trail mix og 40 flaskevand for ca. $15, mens Cameron købte ind til klassens pool party, som vi også fik en invitation til. Varerne, vi lige havde købt, skulle afleveres ved Dana og Terilyn, en af værtsfamilierne, som vi også kendte fra vores besøg, så det hjalp vi med. Vi fik os en ordentlig snak med Terilyn og de tre gutter fra dette års klasse, men Dana var desværre ikke hjemme.

Tiden gik hurtigt i godt selskab og efter en times snak var det tid til at vi skulle ud og spise med Cameron. Vi fik valgmuligheden mellem tre forskellige spisesteder, Los Gatos Bar & Grill, en rigtig god grillbar, en italiensk restaurant og Fogo de Chão, et brasiliansk steakhouse. Vi valgte den sidste mulighed, og vi blev ikke skuffede. Serveringen foregik således, at man fik det, der lignede en bordskåner til ølglas, der var rød på den ene side og grøn på den anden side. Når man var klar til at få kød serveret, skulle man bare vendte den grønne side op. Inden al dette tju-hej var der den lækreste salatbar, vi nogensinde havde set, man kunne slå sig løs i. Efter vi havde fået salat (selv Nicolai!), vendte vi den grønne side op, og herefter blev vi overfaldet af gyldenbrune latinoer med lange kødspyd, som de fileterede ved bordet, vi sad ved. Og hvilken omgang kød! Alt vi fik var simpelthen perfekt, og man fik alle de forskellige slags kød, man kunne tænke sig. Det var også virkelig dejligt at få tynde skiver kød, sådan at man ikke skulle tygge sig igennem en kæmpe bøf. Det var en af de bedste restauranter, vi alle havde prøvet, blev vi hurtigt enige om.

Efter vi alle egentlig var færdige, kom tjenerne/kokkene med mere kød, og vi blev simpelthen NØDT til at gå i gang med at spise igen, og da vi for alvor var færdige med at spise, mente Cameron, at vi absolut skulle tjekke dessertmenuen, så som de høflige, unge mænd vi er, gik vi i krig mod madspild og spiste vores ufrivilligt bestilte desserter op. Efter desserten havde vi behov for at komprimere de store mængder mad og gik derfor en tur gennem San Josés europæisk-lignende gade Santana Row, der kan sammenlignes med Rodeo Drive, dog i mindre skala og blandet med en amerikansk V12-bil og en politieskorte til et college-basketballhold.