Denne dag var noget, vi alle så frem til, nemlig racerløb og skydning. Det var dog lidt af en kringlet affære, før det kunne blive en realitet. Vi havde nemlig skrevet frem og tilbage med Cameron, da han havde gavekort til begge ting. Problemet var bare, at gavekortet var i en andens navn, så dette skulle laves om til et af vores navne, før vi kunne bruge det. Dette var noget af en opgave og tog nogle timer, så vi var først klar til at forlade vores Airbnb omkring klokken 12. Det betød, at vi ikke kunne nå både at køre racerbil og skyde våben, da vi også skulle nå at køre forbi et FedEx-kontor og hente registreringen til Karen, så den kunne underskrives og sendes retur til Cameron. Herefter vendte vi snuden mod strippen, ikke den rigtige slags, men bare Las Vegas Boulevard for at få noget mad. Her valgte vi Pin-Up Pizza, som der nok ikke er mange, der kender, men konceptet er her, at folkene bag disken hele tiden lavede pizza. Normal pizza var det heller ikke, for diameteren på pizzaen var godt en meter og optog næsten et helt lag i den tredelte pizzaovn. Herefter blev de lagt frem, så man kunne vælge hvilken slags pizza, man ville have. Her var omkring seks forskellige at vælge imellem. Hvis pizzaen var ved at blive kold, fik det lige en hurtig tur tilbage i ovnen. Her kunne man også vælge et såkaldt garlic knot, som egentlig bare var et hvidløgsbrød bagt som en knude.

Efter vi var blevet mæt af én slice pizza, kørte vi nu mod Karens hurtigere fætre for at køre racerløb. Grundet at der kun var en af os, som kunne bruge gavekortet, og hele beløbet skulle bruges for ikke at gå tabt, valgte vi at dele prisen, således at man procentvis betalte for beløbet, man købte for. Det betød, at Nicolai endte med at bruge hele gavekortet på en McLaren 720S i syv omgange og videooptagelserne fra turen. Oliver købte en Lamborghini Gallardo i syv omgange. Christian købte en Aston Martin Vantage i syv omgange. Thomas var ikke meget for selv at køre, så han købte to omgange i en Porsche 911 GT3, hvor han blev kørt af en af racerinstruktørerne. Der gik dog ikke længe efter bestillingen, før Christian blev ringet op, da hans Aston Martin ikke var tilgængelig, og han kunne derfor vælge en model i en højere række i stedet og endte derfor med også at køre Lamborghini Gallardo. Da vi ankom til kørebanen, blev vi hurtigt mødt af en Dodge Hellcat, som er en muskelbil med 770 hestekræfter. Denne bil bruger de til at drifte og smadre folks øregange med højt motorbrummen. Efter at have meldt sig ind og underskrevet nogle formularer kunne vi frit gå rundt og se bilerne, vi skulle køre i, og her gik børnene rigtig op i os. Her skulle alle bilerne nærstuderes og tages billeder af.

Desværre havde vi ikke særlig meget tid, før vi skulle ind til vores 30 minutters briefing, hvor vi fik de nødvendige informationer om både banen, at køre bilerne og sikkerheden. Herefter blev vi kørt to runder i en Porsche Cayenne, hvor vi fik et nærmere kig på banen og nogle gode råd, inden vi selv skulle ud og køre. Her blev vi dog kun kørt rundt med omkring 80 mph, hvilket svarer til 130 km/t. Nu skulle vi vente et kort stykke tid, mens vores biler blev ledige. Her kunne vi igen se på bilerne, men vi skulle også have vores hjelme og have taget billeder, som vi bagefter kunne købe, rigtig amerikansk. Nu skulle vi endelig til det sjove. Vi fik hver en instruktør og en bil.

Thomas, som skulle have to runders “ride-along”, var den første, der fik sin tur. Han blev kørt rundt af en af instruktørerne, som havde arbejdet på stedet i 4,5 år, men kørt ræs siden han var fire! Det kunne tydeligt mærkes, at han havde styr på at trække bilen rundt i svingene, og selvom de kørte en ekstra opvarmningstur, var køreturen hurtigt overstået.

Oliver var den næste, som kom til at køre, mens Christian og Nicolai blev nødt til at vente yderligere. Efter Oliver var færdig med en hurtigste laptid på 59,1 sekund, var det Christians tur. Nicolai skulle stadig vente, da McLarenen havde haft nogle problemer med elektronikken hele dagen, så nogle gange når man gav bilen fuld hammer, skete der ingenting. Det gjorde, at bilen blev nødt til at køle ned en gang imellem, hvilket udsatte forløbet en smule. Det betød, at Christian også var færdig med at køre, før Nicolai fik lov til at prøve. Christian, der var i samme bil som Oliver, kørte en hurtigste laptid på 57,5 sekunder.

Nu var det endelig Nicolais tur. Noget af det første, Nicolais instruktør spurgte om var, hvad han studerede, og Nicolai svarede blot, at han havde et gap-year, men så spurgte instruktøren, hvor gammel han var, og blev straks urolig, da han fik svaret. Instruktøren var meget imponeret over, at en 19-årig dreng skulle køre en McLaren 720S. Efter lidt snakken frem og tilbage blev der endelig sat gang i slæden og racet derudaf. Nicolai fik skam også meget ros, og det bar tiden også præg af. Hans hurtigste tid var nemlig på lige knap 55,8 sekunder og topfarten på 230 km/t. Han var godt nok også i den hurtigste bil, men selv med det i mente gav han de andre baghjul. Så meget baghjul, at man skulle tro, de andre kørte i Karen rundt på banen og ikke i en superbil. Så meget baghjul, at de knap nok kunne følge med fra tilskuerrækkerne. Så meget baghjul, at bilen skulle ind og køle ned to gange, før Nicolai kunne færdiggøre sine syv omgange. (Ovenstående er Nicolais egne ord. Ifølge en instruktør er McLarenen op til fem sekunder hurtigere end Lamborghinien, red.)

Efter vi alle var færdige, kørte vi tilbage til vores Airbnb, inden vi skulle mod strippen igen. Her skulle vi nemlig prøve en af de berømte buffeter i Las Vegas. Vi ville ikke give en herregård, så det endte med Luxors buffet, der kan fås til $25, hvor den mest berømte buffet i Vegas på Caesars Palace koster $55. Med udvalg fra seks forskellige verdensdele, hvor hver verdensdel havde fire forskellige retter, var der også garanti for at blive mæt. Hvis det nu ikke var nok, så var der også en 20 meter lang dessertbuffet med et udvalg, der gjorde, at både Oliver og Christian skar en omgang af hovedmåltidet for at gøre plads til desserten. Det var faktisk så galt, at det var på grænsen til, at vores andres hovedret var deres forret og vores dessert deres hovedret. Men hver sin smag. Buffeten gjorde med sit store udvalg os alle mætte, men vi blev også enige om, at det var mere kvantitet end kvalitet.

Efter denne succesoplevelse kørte vi mod Bellagio og dets springvand, som for tiden kørte et Game of Thrones-tema. Vandfaldet, der om aftenen bliver brunstigt hvert kvarter, var et utroligt imponerende og smukt syn. Eftersom det var ved at blive sent, stod aftenen kun på en ting mere, og det var det “italienske” hotel The Venetian, hvor der er indendørs og udendørs gondolture som i den rigtige by. Ikke nok med at det var indendørs. Det var på anden etage! Meget sjovt at se.