Efter en lidt langsom start på dagen, folk havde lidt svært ved at stå op, kunne vi køre mod dagens første stop ved Tuckaleechee Caverns. Hvordan dette udtales, er der bred uenighed om i gruppen. Nogle mener, der skal skråles ud, som den tykke dame til operaen ville udføre det. Andre mener, en ganske rolig og let-talende gelinde kunne gøre det. Hvad der er rigtigt måtte vise sig.

Da vi ankom, mødte vi den nutidige ejer og oldebarn til en af de unge lømler, der havde forvildet sig ned i hulen som de første og fundet den. Nede i hulen blev vi vist rundt og så de forskellige formationer, der har dannet sig. Lige fra vandfald til kæmpe tomme rum, der var på størrelse med en football bane. Her oplevede vi også det, man kalder total mørke. Heldigvis var der installeret lys, så vi kunne finde rundt, vores guide valgte dog at slukke dette. Meget speciel oplevelse. Her spurgte vi også om, hvordan man udtalte Tuckaleechee. Ingen af os havde dog ret. Hvilken skuffelse.

Efter turen, der var ganske udmærket og også lidt anderledes fra den sidste hule, vi var i, stod programmet nu på middagsmad. Vi havde dog ingen internet, så vi måtte forhøre os ved de ansatte om et godt sted at spise. Her blev vi vist hen til en burgerbar. Lige hvad vi havde brug for. Uden mange andre muligheder blev dette valget, og skuffet blev vi dog heller ikke. Disse burgere var ganske gode, vi fik bare udleveret bøf og bolle og kunne selv fylde dem med diverse ting i grøntsagsboden.

Efter et veloverstået måltid kørte vi mod vores andet stop i dag ved en anden hule, The Lost Sea Adventure. Dog med en bette detour til Cherokee Skyway, som var en køretur igennem appalachian bjergkæden som Great Smoky Mountains også er en del af. Dette var dog lidt syd for det. Her var naturen også helt fantastisk, med utrolig udsigt og idyllisk natur. Med et utal stop på vejen og en Oliver, der ikke rigtig kunne sidde stille længere, nåede vi frem til vores andet hulestop. En speciel guide blev vi da også mødt af, og størstedelen af hulen værende det samme som sidste hule var dette ikke den mest spændende tur. Der var dog en lille forskel, for vi kom nemlig også ud at sejle i den største underjordiske hule i USA. Dette var meget fint, vandet var også helt blåt, så det var meget flot.

Efter turen begyndte vores maver rigtig at være sulte, så vi satte kursen mod vores overnatningsby, hvor vi også kunne få noget at spise. Det endte med at være italiensk, to calzoner og to pasta Alfredo. Ganske udmærket. Oliver og Nicolai, der havde fået calzoner, var dog ikke blevet helt mætte, så vi besluttede os for at få en is på den lokale isbar. Bestillingsprocessen var dog lidt langtrukken. Vi var jo stadig i Tennessee, så de er ikke helt indforstået med vores accenter og havde derfor svært ved at forstå, at Nicolai gerne ville have en small ice cream og hørte i stedet s’mores ice cream. Efter mange forsøg lykkedes det dog. Oliver, der ville undgå samme ydmygelse, valgte dog i stedet at sige, han skulle have det samme som Nicolai, i stedet for at bede om en small. Da vi alle var blevet mætte, kunne vi nu køre mod motellet. Igen ville de dog have, vi skulle frem med tegnebogen. Der blev dog hurtigt ringet til Hotels.com, og vi fik en lille voucher for ulejligheden.