I dag vågnede vi op og trøstede vores muldvarper og nordjyske gener ved at få hakkebøffer til morgenmad. Alt det kød, vi havde købt til i går kunne nemlig ikke være i panden, så vi måtte jo spise det sidste på en eller anden måde. Efter vi havde pakket sammen, kørte vi ud for at finde et vandfald nær Big Sur. Vi fandt det aldrig, eller vi fandt et bette et, vi knap kunne spotte. Nicolai var dog fast besluttet på at få et godt billede, så han gik et par hundrede meter tilbage, og en hævnlysten Oliver valgte at køre videre til det næste stoppested, sådan at Nicolai måtte gå. Grunden til denne brutale hævngerning var, at Nicolai ikke ville hente et glas mælk til Oliver til morgenmaden, selvom han havde gjort det for både Thomas og Christian.

Efter en masse stop på vejen mod Hearst Castle var det bleven tid til at få noget frokost, hvilket vi fik i nabobyen San Simeon på Sebastian’s General Store And Cafe. Her fik Oliver, Nicolai og Christian fish and chips, mens Thomas fik en pastramisandwich, ganske udmærket frokost, hvis vi selv skulle sige det. Tiden var nu kommet til at besøge Hearst Castle. Efter en indledende bustur hele vejen op af bjerget ankom vi til det majestætiske slot, og det er virkeligt et slot! Den første del af turen, vi var på, tog os igennem haven og til The Neptune Pool, fantastisk smukke steder, der virkelig bar præg af William Hearsts barndomsrejse gennem Europa. Alle stederne lignede en blanding af mediterran arkitektur, alt fra egyptiske statuer til romersk bygningsværk kunne findes i Hearsts have.

Casa Grande er huset med alle opholdstuerne for Hearsts besøgende, og ydersiden er bygget for at ligne en spansk katolsk kirke, men når man så træder ind ad kirkedørene ankommer man i opholds-/cocktail-/spillestuen, noget af en paradoks til den kirkelige yderside. Væggene i denne stue er prydet af meget fin kunst, hvor kopierne af denne kunst hænger på Louvres vægge i Paris. Et rum dybere inde i kirken ankommer vi til det, der kan kaldes kirkeskibet i en traditionel kirke, men her var der en spisesal, hvor Hearst sad i midten, og de nyeste gæster så sad tættest på ham, sådan at han kunne byde dem ordenligt velkommen. De sidste tre lokaler, vi nu skulle igennem, var tænkt til at skulle bruges efter maden. Det ene var et rygerum, hvor der var restauration i gang, sådan at man kunne se, hvordan røgen havde sat sig som sod i loftet. Det næste rum var et billarrum, som i 1930’erne havde været en meget luksuriøs ting at have, og det sidste rum der var en hjemmebiograf, hvor Hearst kunne vise alle de film, han sponsorerrede. Mange film var med hans kæreste, og hun blev grundet Hearsts rigdom også en af de største Hollywood-stjerner af sin tid. Efter den guidede tur kunne vi frit gå rundt udenfor, og efter en mere dybdegående tur i haven gik vi ned i den romerske pool. En pool hvor næsten alt er belagt med guld, et majestætisk syn af rigdom.

På turen ned i bussen blev der fortalt om Hearsts private zoo, som han havde på bakken. Her fik han importeret alverdens dyr, sådan at han kunne nyde synet fra hans slot. Blandt andet kænguruer, løver og selv Isbjørne havde han i hans zoo. Der lever i dag stadig vilde zebraer i området, og de skulle efter sigende have udviklet sig til en flok på ca. 120 stykker. Efter at have lært lidt af vores fejltagelse i går skyndte vi os at få booket noget i forvejen i den lille by Lompoc. Da vi var ankommet til byen, fik vi mad på restaurantkæden Panda Express, som der blandt os var delte meninger om.