I dag stod vi tidligt op og fik pakket sammen i Lompoc, sådan at vi kunne komme til Solvang og få klassisk dansk morgenmad bestående af æbleskiver og medisterpølse på arnes restaurant. På turen ind nåede vi at suge lidt af Solvangs bygningsstil til os, men vi var blevet så sultne, at ville have morgenmad først, så det fik vi. Indenfor prydede danske byers skjolde alle båsene – et sjovt lille touch. Men nu til de vigtige spørgsmål: Var det rigtig dansk morgenmad? Nej, må vi nok desværre erkende; Men smagte det så som dansk medisterpølse og æbleskiver? Og denne gang må vi nok også sige nej til 50% af spørgsmålet, for medisterpølsen var overraskende tæt på at smage som medisterpølse, hvorimod æbleskiverne var for store, kompakte og smagte heller ikke af rigtige æbleskiver.

Ovenpå den delvise skuffelse tog vi ud og så de klassiske hollandske bygninger, for hele byen var plastret til i vindmøller af den klassiske slags, mange huse var lavet i bindingsværk, og en af byens varetegn var træsko (for det er det eneste fodtøj, der findes i Danmark). Det klassiske danske tøj var mest af alt en billig kopi af en tyrolerdragt, og nok kan vi lide øl i Danmark men dragten plejer vi at lade ligge derhjemme. Vi gik en tur ned til Olsens bageri, fordi vi viste, at de havde rugbrød dernede, og ganske rigtigt var der rugbrød, et meget bestand et af slagsen, men det kunne helt sikkert kaldes rugbrød.

Efter Solvang gik turen nu mod Santa Barbara, en kystby to timer nord for Los Angeles, som er kendt for sine sandstrande og hyggelige stemning. Vi gik en tur i en af parkerne langs kysten og tog herefter ind til centrum for at få noget at spise. Vi endte med at få tacos, og det var ganske gode tacos med vores begrænsede viden inden for dette fag. Vi gik en tur ned til stranden efter at vi havde spist og gik ud på molen, hvor der var nogle restauranter og andre butikker. Indtil videre er vi helt vilde med moler, der er en anderledes måde at flytte alt det hyggelige fra havnene væk fra kutterne og fabrikkerne.

Turen gik nu mod LA, hvor Cameron ventede på os i vores Airbnb-lejlighed, og han lød ikke tilfreds med standarden, specielt fordi der lugtede meget af hash i gangene, så vi var lidt nervøse angående standen, men der skulle gå et stykke tid, før vi kunne komme til at se lejligheden, for vi skulle først mærke den berygtede LA-trafik, og den er ikke kendt for at være god og let at komme igennem. Cam ville tage os med ud at spise i Westfield, et kæmpe shoppingcenter, der lige er blevet renoveret for en milliard dollars, hvilket man også kunne se. På vejen derover kørte Cam os ad Sunset Blvd og Hollywood Blvd, en tur op i The Hills for at se på huse og viste os kendte steder og bygninger, bl.a. Nakatomi-bygningen fra Die Hard. Restauranten var en italiensk restaurant ved navn Midichi, hvor der blev lavet pizza i rigtige italienske stenovne. Toppingerne til pizzaerne er ligeså minimalistiske som rigtige italiensk pizza skal være, og alt i alt var det en meget autentisk oplevelse. På turen hjem kørte vi op på toppen af LA for at se udover den sovende kæmpe, som ikke helt sov alligevel, for der var masser af fantastisk smukt lys. Turen gik nu hjem mod Casa Hash, hvor Oliver synes det var sjovt at hoppe gennem sengens tremmer (selvfølgelig ikke hans egen seng), så inden vi helt kunne gå til ro, skulle der lidt lappearbejde til.