I dag har vi vågnet tidligt op for at kunne være klar til at Cameron kunne tage os med ud og spise, og for at vi kunne udnytte den desværre begrænsede tid, vi havde med ham i dag. Inden vi kom så langt, ville Christian lige yderlige to gange presse alle bjælkerne ud af sengen, den ene gang ved at vende sig i sengen og den anden ved at sætte sig ned, og med herrens fløjlsbløde temperament gik der ikke 30 sekunder, inden madrassen var pillet ud og sengen var vendt på højkant. Idéen var, at vi trods alt ikke kunne falde gennem gulvet, så det var bedre at ligge på madrassen på gulvet.

Mel’s Diner hed morgenmadsrestauranten, Cam tog os med på, og det var alt, man kunne forvente af en amerikansk morgenmadsrestaurant, alt fra sidebåse, til menu og den tykke læbestift på servitricen. Maden kunne vi heller ikke sætte en finger på. Vi kunne i hvert fald godt forstå, hvorfor Cam spiser morgenmad her, hver gang han er i LA. Efter et godt morgenmåltid og et kort visit op for at se på Cams nye hus i LA kørte han os op til Griffith Observatory, et fungerende observatorie, hvor offentligheden desuden har udsigt over hele byen og til Hollywood-skiltet. Efter en omgang omkring observatoriet gik turen mod Santa Monica Pier, hvor vi igen var meget glade for hele pier-konceptet, men denne kunne alligevel lidt mere, idet den havde et fungerende Tivoli, foruden de andre ting, de andre moler også har haft. Vi havde nu opbygget os en sult, der var så stor, at vi ikke kunne overse den, eller det var i hvertfald tid til at spise frokost. Lige overfor molen var der en ganske udmærket burgerrestaurant, som Cam kunne anbefale, men tiden var knap, for Cam skulle nå en flyver om 40 minutter, og turen tog den samme mængde tid. Vi nåede det til stor overraskelse for fire af os i bilen! Siden vi var så tæt på lufthavnen, tænkte vi, at vi ville smutte forbi Randy’s Donuts med den kæmpe donut på taget. Donuttene var gode og langt de bedste vi har smagt (prisen på $1.25 gjorde også en hel del).

Vi kørte tilbage mod Santa Monica og i stedet for at begive os helt til Santa Monica Pier, stoppede vi lige inden ved Venice Beach, og hold  kæft et gedemarked, men på den gode måde underligt nok, for vi har aldrig oplevet noget lignende (bortset fra, at Nicolai havde være der før). En så stor koncentration af specielle mennesker med så mange specielle hobbyer og personligheder kan kun trives i USA, nærmere bestemt i LA på Venice Beach. Vi besluttede os for at køre til Malibu og se på huse. Vi viste ikke rigtig, hvad vi skulle se, så det blev besluttet at vi skulle køre efter Lady Gagas hus, da det var det første store navn vi kunne finde efter en hurtig søgning på Google. Vi må konstatere, at det var de riges legeplads, og at de nok tager de 45 minutter nordpå for at få lidt frihed, for hegn og kæmpe hække var der mange at se på og knap så mange store huse, men når vi så endelig kunne skimte et hus, kunne vi se hvor store, de var. Vi havde handlet ind til koteletter og pastasalat, men klokken var allerede blevet 20, så det blev en hurtig omgang og så på hovedet i seng.