I dag startede vi dagen ud med at spise de resterende æg, vi havde tilbage, og som de tilbudsjægere, vi jo er, købte vi to for ens pris, og stod med halvandet dusin æg, der ikke kunne bruges til andet end scrambled eggs. Nicolai fik selvfølgelig havregrød. I dag gik turen til downtown og alt, hvad dette medbringer. Vi startede i Arts District, hvor vi skulle lede længe efter kunst, der var andet end tilfældigt affald, som havde dannet abstrakte værker, men heldigvis blev det bedre, efter at vi havde gået et par blokke. Allerede herfra kunne vi se dagens højdepunkt, bogstavligt talt, eller de fleste af os kunne. Oliver, som selv havde fundet på at vi skulle derop i, kunne nemlig ikke finde den, selvom det var den højeste, den eneste i dens farve og sidst, men ikke mindst, var den eneste, hvor der stod US Bank på. Vi, som de gode venner, vi er, pointerede selvfølgelig ud for ham, hvilken bygning, det var, og vi begyndte vores trav videre.

Vi var friske her fra morgenstunden, (og vi havde fundet en gratis parkeringsplads,) så vi besluttede os for at gå det sidste stykke ind til downtown, og få noget at spise på Grand Central Market. Det mindede om Aalborg Streetfood eller Papirøen i København, bare på steroider. Der var meget, der så rigtig godt ud, men også et par steder, der lignede danskeres værste mareridt fra diverse strandpromenader i Tyrkiet, Thailand osv. Vi blev nødt til at dele os op, sådan at vi madhoveder kunne få præcis det, vi hver især gerne ville have. Nicolai og Christian fik stenovnsbagt pizza, mens Thomas og Oliver fik “æggemad” i en hip bod. Maden var god fra begge steder, selvom Nicolai og Christian skulle have haft mere end én pizza til deling. Mens vi spiste, kunne vi også nyde udsigten til dagens højdepunkt, igen, de fleste af os i hvert fald, for Oliver havde stadig ikke helt styr på, hvilken bygning det var, og vi gode samaritanere blev igen nødt til at hjælpe staklen.

Det bedste ved maden var dog måden, den skulle indtages på, for på dette gedemarked var der ingen ordentlig steder at spise, da al pladsen var brugt til at have boder. Derfor blev Nicolai og Christian nødt til at stå op og spise, men det blev de så alligevel ikke… Næsten med det samme, var der en mand i pænt tøj, der spiste ved nogle havestole uden for markedet, der kaldte på os. Han sagde, at vi bare kunne spise ved hans bor, så det gjorde vi. Snakken gik hurtigt, og han fik lynhurtigt opsnappet, at vi var fra Danmark, og der havde han nogle venner (en snak vi har hørt tusind gange før på vores tur), men denne mand var anderledes. Han havde faktisk nogle bekendte i Danmark. Han kendte Henrik Fisker (bildesigneren og -producenten). Vi spurgte ham derfor, hvad han lavede, og hans job var at ansætte personer i de høje positioner i de store firmaer. En rigtig fed gut lige at få sig en snak med.

På den modsatteside af markedet ligger på Bunker Hill verdens mindste jernbane, Angel’s Flight. I denne lille, skæve oplevelse, havde vi en skævere oplevelse, idet manageren ville teste en ny chauffør ved at sparke døren ud, sådan at toget nødstoppede, meget skægt lige at være vidne til, og så gjorde manageren det også til en gratis tur – endnu bedre! (Vi skulle nok have købt lotto.)

Nu, selvom vi kun var cirka 200 meter fra højdepunktet af dagen, skulle vi igen lige sørge for, at Oliver vidste, hvilken vej og bygning vi skulle hen imod, for han var stadig ikke helt med på udseendet og navnet på banken, så vi tog lige runden engang til. Ganske fint var det også, at tredje gang var lykkens gang, og vi var nu alle ved at være på samme side, for et par blokke væk fra togstationen ligger US Banks hovedkvarter, Los Angeles’ højeste bygning, og inde i den er der en bar og museum på etage nummer 70, hvilket vi blev nødt til at prøve. Efter en tur igennem et meget moderat museum kom vi op på den øverste etage, hvor baren og en rutschebane ligger. Efter at have gået rundt og nydt udsigten, kørte vi en tur i rutschebanen, der går en etage nedad udenpå bygningen, og som forresten er bygget af glas! En kort tur var det, men alligevel meget spændende og sjovt.

Turen gik nu forbi Walt Disney Concert Hall, en speciel og flot bygning, og så mod Grand Central Station lidt nord for downtown, en antik og meget velbevaret togstation. Efter en god gåtur var vi tilbage ved bilen og var nu på vej tilbage til den sydlige del af downtown, hvor Christian havde et stort ønske om at se basketball-statuerne udenfor Staples Center. På vej ind til downtown kørte vi ad 3rd Street, og her lignede det Roskilde Festival på tyvende år, for alle de hjemløse havde indtaget hele gaden med alle deres telte og beskidte tøj, for ikke at nævne de hjemløses favorit eau de toilette, en grundig udvalgt blanding af hash, pis og lang tid uden et bad, der kunne gennemtrænge selv en strong, independent woman som Karen. Parkeringspriserne i downtown gjorde, at vi så Staples Center i hold, sådan at den anden halvdel kørte rundt om blokken imens.

Aftensmaden skulle spises på Eataly, da vi ikke nåede det i går, men som et fast indslag skulle tre af os på toilettet (Thomas, Nicolai og Oliver), Og vi var i forvejen i dårlig tid, inden vi kunne få vores bord. Christian og Nicolai var i svampehumør, og Christian valgte en Karl Johan-pizza, mens Nicolai flottede sig og valgte en trøffelpizza. Oliver og Thomas var mere i tilbudsjægerhumør og valgte begge en toretters menu, hovedsageligt fordi der var et specielt tilbud. Maden var da også rigtig god og bestemt også de ekstra kroner-ører mere værd.