Denne dag startede som man kun kan drømme om, i hvert fald hvis man kan lide æg og bacon. Planen stod nemlig igen på Mell’s Diner. Dette forblev dog en drøm, da køkkenpersonalet i gruppen havde glemt planen, så morgenmaden endte med at bestå af det samme, som den plejer, havregrød og bagels. Denne gang var havregrøden dog tæt på at være tilbage til tapetklister-niveau, da Nicolai havde travlt med at snakke med sine forældre. Dette gik også ud over dagens kaffe, hvor det igen blev bevist, at det ikke er muligt at multitaske. I første forsøg blev der nemlig smidt kaffe i vandbeholderen. I andet forsøg gik det dog lidt bedre, der blev dog uheldigvis hældt vand i kaffefilteret. Op på hesten igen. Tredje gang lykkedes det dog også, så rigtig nok er tredje gang lykkens gang. Uden flere uheld blev der pakket kufferter og diverse tasker. Nicolai måtte dog indse, at hans shoppegener var løbet løbsk og måtte derfor lease noget plads i den altid gode samaritans kuffert, nemlig Christians.

Efter vi alle havde fået pakket vores kufferter, og Thomas havde pakket sin om for tooghalvtredsindstyvendes gang, stod dagens første udfordring på Hollywoods Walk of Fame. Udfordringen stod i at snige sig forbi alle sælgerne, som holder til på Hollywood Boulevard. Der gik dog ikke lang tid, før Thomas ikke kunne stå for fristelsen og måtte bukke under. Her var der nemlig to personer klædt ud som Spiderman og Mickey Mouse, som han bare måtte have et billede med. Hvad Thomas dog ikke havde overvejet var, at de gerne ville have penge for det, men som den ærkenordjyde han er, fik de ikke en rød reje, og vi andre tre måtte se Thomas løbe væk fra de ellers flinke, måske lidt rasende, udklædte mænd. Men det sluttede skam ikke der med sælgerne, for cirka fem minutter senere stod der en sælger til en af de utallige Hollywood-ture man kunne købe sig. Vi startede med at takke pænt nej tak, men der synes han nu ikke, det skulle slutte, så han spurgte, hvor vi var fra, og flinke, måske lidt dumme, svarede vi “Denmark”. Tilfældigvis nok kendte han en kvinde, som boede i Aarhus, og nu gik salgstalen rigtig i gang. Han sluttede dog også af med et tilbud, som var svært at sige nej til, i hvert fald hvis man går meget op i gode tilbud med store procenter, han var nemlig oppe på 50 %.

Vi bevægede os så videre mod stedet, alle de store stjerner er, The Chinese Theater. Da vi ankom hertil, fandt vi dog også alle de store navne: Kevin Hart, Madonna, Michael Jackson, Queen, The Carpenters, Tom Hanks, og man kunne blive ved. Specielt ved sidstnævnte var det dog ikke kun stenen, vi så. Tom Hanks kone, Rita Wilson, skulle nemlig have overrakt sin stjerne, så der var stor forsamling af stjerner til at overvære dette. Navne som Dan Reynolds, Julia Roberts og Micheal Short var der både for at overvære ceremonien og holde taler. Dette var der dog delte meninger, om vi skulle se. Christian mente ikke, det var noget at bruge tid på, mens Nicolai ikke var til at stoppe, da han udlevede sin drøm om et liv som paparazzifotograf. Christian var dog så heldig, at det ikke tog specielt lang tid at få overrakt en stjerne, så vi var hurtigt videre. Nicolai blev dog også glad, da han fik et par gode billeder og fik set nogle kendte i deres egen by.

Livet blandt de kendte stoppede dog ikke der, for senere mødte vi et par nyudklægget rappere, som gerne ville have deres CD’er ud blandt folket. Vi takkede dog pænt nej tak, men af den ene eller anden grund, så var det racistisk, og vi blev derfor nødt til at snakke med dem. Vi endte skam også med at få et par signerede CD’er. De ville dog ikke af med dem uden et lille tip på omkring $10-20. Dette mente Nicolai og Christian dog var lige i overkanten, så de gav deres flotte, signerede CD’er tilbage. Thomas og Oliver kunne dog ikke holde dig tilbage og lagde et lille tip på $2, hvilket dog ikke var nok til at få to CD’er, så Oliver måtte ikke få sin med. Vi var dog stadig positive, for nu havde vi jo noget nyt rapmusik til turen mod San Diego, som var det næste stop.

På vejen til San Diego havde vi skam også brug for opmuntrende musik, for halvdelen af kørslen blev brugt i kø til Nicolais store frustration, men det var ikke noget, en god gang rap ikke kunne hjælpe på. Perfekt var det også, for Karen er udstyret med en hel fantastisk pladespiller. Nu var der bare det problem, at pladen, som skulle afspilles, var tom. Ikke vendt forkert. Ikke dårlig pladespiller. Ganske enkelt tom. Så for at sige det på godt nordjysk, så var vi blevet røvrendt. Hvor pengene, vi skulle aflevere for at overnatte i Big Sur, føltes som et bette dask over låret, så føles dette som at blive godt jordet af en kæmpe bodybuilder, der er fyldt med kreatin og kunstigt olie. Langt om længe ankom vi dog til San Diego og godt modtaget af Thomas’ gamle hostfamilie, Ann og Dale. I dag stod aftensmaden på kylling tilberedt af Dale, som smagte fantastisk. Over aftensmaden blev der snakket om vores tur indtil videre og vores planer i San Diego, som de fik hjulpet med at få organiseret.