I dag startede vi dagen ud med lækker morgenmad bestående af lækker frisk frugt og yoghurt. Nicolai fik selvfølgelig havregrød. Dagen i dag skulle bruges i San Diego Zoo, som siges at være en af verdens bedste af slagsen. Vi ankom i god tid for at kunne bruge så meget af dagen som muligt uden at stå i kø, og det lykkedes os også næsten, men mere om det senere. Vi startede med at aftale, vi ville bevæge os ude langs kanten af den zoologiske have til at starte med, for så at bevæge os indad senere på dagen. Efter at have bevæget os hele vejen bagerst i parken, måtte vi sige, at vi var imponerede over, hvor gennemført hele parken var. Alle zoner havde et tema, og de var ført ud til punkt og prikke.

Efter lidt klassisk familieparkmad (dyrt og under middel) var vi klar til den helt store attraktion for tre af os, pandaerne. Christian havde set dem før og var ikke imponeret, og han blev bestemt ikke mindre imponeret, da han fandt ud af, at der var, hvad der lignede en times kø til pandaerne. Vi væbnede os med tålmodighed og ventede pænt i køen, hvilket ville være synd at sige om parret foran os, som begyndte at snyde sig foran i køen ved at gå op og fodre et egern, selvom der alle vegne i zooen stod på skilte, at man ikke måtte fodre nogen af dyrerne. Da de så skulle gå tilbage på deres plads, “glemte” de lige det (og deres skrald, som lå og flød på stien). Parret fortsatte med at skubbe og presse sig frem forbi køen med klapvognen med deres barn de næste 20 minutter, indtil de nåede til udgangen, hvor de til vores glæde lignede, at de ville gå ud, men de så nu chancen for at gå den forkerte vej hele vejen op til pandaerne… På vejen i køen snakkede vi med en af de mange frivillige volunteers, som bl.a. fortalte om, at pandaerne skal sendes tilbage til Kina efter 20 år i San Diego. Christian syntes stadig, at pandaerne var en fuser, mens de andre beundrede, at et dyr kunne lokke så mange mennesker til bare ved at æde og være doven.

Tiden var nu kommet, til at vi kunne prøve deres skyride, som er en lift, der går på tværs af parken, sådan at man kan se alle dyrene fra luften. En meget sjov oplevelse, men det var ikke al for mange dyr, man kunne se, da de var dækket af træer de fleste steder. Efter at have taget det obligatoriske billede ved ind/udgangen begav vi os ned mod havnen. Vi gik en tur ned på havnen og fandt hurtigt ud af, at der var 80’er-fest på en af molerne, en meget sjov oplevelse med alle kostumerne. Efter dette begav vi os afsted mod Gaslamp Quarter. Her havde vi ved hjælp af vores trofaste ven, Yelp, fundet et godt burgersted, og det skuffede heller ikke. Vi havde en mangel på strømper, så derfor måtte vi forbi “Ross Dress for Less” til stor misfornøjelse for Nicolai, der ikke helt kan overskue konceptet i Ross, hvor alt tøj er kylet ind på meterlange stativer, hvor man så selv må finde sit tøj. Thomas ærklærede sig hurtig enig i Nicolais betragtning. Vi endte dog alle med at købe noget, bortset fra Thomas. Nicolai, der hadede konceptet, måtte alligevel se sig selv gå derfra med to ting, strømper og en landmandstrøje/tanktop, der rigtig kunne fremhæve hans spinkle, hvide overarme.