Dag 33: Jagtet af gepard

I dag havde vi planlagt sammen med Ann og Dale, at vi skulle i San Diego Zoo Safari Park, hvor de er frivillige. Vi syntes, det lød spændende på grund af den “eksklusive” rundvisning, de kunne give os, og samtidig kunne vi bruge noget tid med dem. Derfor måtte vi også tidligt op, fordi Ann og Dale ville se en sommerfugludstilling, der er meget kø til, hvis man ikke kommer helt fra åbningen af parken, så tidligt ud af starthullerne snød vi køen igen, denne gang på mere passende vis. Vi blev ikke skuffede, da vi så sommerfugludstillingen, selvom vi havde været tidligt oppe, for en dyreudstilling af denne form havde vi alle fire ikke set før. På det tidspunkt vi var inde i buret, var der 1.000 sommerfugle af cirka 5-10 arter, og det var helt overvældende at se så mange smukke dyr på samme tid.

Efter at have været igennem sommerfuglevisitering for at komme ud af buret begav vi os ned mod safaribussen. Rundturen gik rundtom “savannen”, hvor der var lavet nogle meget flotte, store arealer til dyrene, lidt en kontrast til zooen, hvor dyrerne var mere på udstilling end her, og det bildte vi også os selv ind, at vi kunne se på dyrene. Guiden var jævnt kedelig, og vi syntes, det var mere spændende at lytte til, hvad Ann og Dale havde at sige.

Parkens action-højdepunkt er det daglige gepardløb, hvor parkens trofaste rovdyr løber om kap med en sok der er trukket af et spil, meget spændende i de fem sekunder, det varede for geparden at løbe 100 meter og stoppe igen. Vi var dog helt udmattede, da det var en fantastisk varm dag, og at de gode pladser kun kunne anskaffes ved at vente i en halv time inden showets start var meget at forlange af vores varmetolerance. Hurtigt efter blev vi også enige om, at vi skulle hjem til aircondition i huset.

For ikke at gøre visse medlemmer mopsede må vi hellere nævne, at dagen i dag er Olivers fødselsdag, og at han har fået den gave, at han efter safariparken fik lov til at bestemme hvilken restaurant, vi skulle på, og det blev en italiensk restaurant i downtown af Escondido, og vi blev ikke skuffede, selvom vi på vores studietur blev nødt til at udvandre fra Olivers valg af restaurant. En hævngerrig Nicolai ville have fødselsdagsbehandling af Oliver, efter at han og Christian i Danmark havde lavet en prank, der gjorde, at Nicolai et år havde fødselsdag to gange, og hævnen var sød for Nicolai. Ikke nok med, at den var sød, den også fuldt med chokolade og lignede unægteligt meget en chokoladekage, og det var Olivers yndlingskage, gratis kage. Alt i alt en rigtig god oplevelse, der også gjorde, at vi flottede os for første gang på regningen med et mere end værdigt tip.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.