Denne dag stod på endnu mere kørsel, dog med to stop undervejs ved Monument Valley og Arches National Park. Dagen startede i Kayenta på et lige så dyrt hotel som i Big Sur. De havde dog lovet high-speed internet, men det kunne vi nu ikke finde. Morgenmaden var heller ikke inkluderet, men kunne tilkøbes til 12 dollars for en buffet. Det tilbud tog tre af os imod, mens Christian dog nøjedes med en burrito. Da vi ankom til restauranten, var buffeten dog tom, så vi skulle lige vente 30 minutter, på den blev fyldt op. Christians burrito tog dog endnu længere tid at lave, så han skulle vente endnu længere. Drikkevarer var heldigvis inkluderet i buffeten, ikke at tjenerne forstod det, for vi skulle bede om vores kaffe og juice tre gange, før vi fik det. Vi kan dog godt forstå, drikkevarer er inkluderet, for glassene, som de blev serveret i, var på størrelse med et fyrfadslysholder. Da der så endelig kom mad, blev der dog også fyldt op på tallerknerne, for de skulle nødigt tjene penge på os. Oliver og Nicolai tog derfor, hvad der svarede til omkring et halvt dusin æg, en halv gris bacon og et halvt toastbrød, der var urimeligt tørt, men ikke noget sirup og fedtfyldt bacon ikke kan ordne.

Efter en kort forsinkelse på cirka 45 minutter, kunne vi nu tage afsted mod det første af vores to stop, Monument Valley. Dette var noget Thomas så rigtigt meget frem til – han havde nemlig taget sin hjemmebragte Monument Valley-t-shirt på i dagens anledning. Da vi ankom til Navajo-nationens hovedstad, skulle vi først ind og se i Visitor Centeret, om de solgte noget interessant. Her fandt vi de mærkværdigste ting til de mest vanvittige priser, alle dog “certified authentic”. Nicolai holdt traditionen tro gang i baseball-købet, men Oliver sprang dog over. Thomas købte, som han siger, en unik magnet, for det kan han godt lide.

Efter at have støttet de kære navajoer begyndte vi på den 28 kilometer lange scenic drive, der ikke er asfalteret, og som anbefales til firehjulstrækkere. Dette var dog ikke noget, Karen ikke kunne klare. Vi kunne derfor snildt trille rundtom de sjove, store og spændende monumenter. Vi stødte kun på jorden med kofangeren én gang, og ellers var der ingen problemer. Mange forskellige slags monumenter var der da også, fra kæmpe klipper, der bare stikker op af jorden, til klipper, der lignede fire korsangere, kameler og elefanter. Ved et af stoppene gik vi også ind i en af de utallige boder, hvor navajoerne solgte mere af deres håndlavede kunst. Med den tilhørende musik af navajoer, som dasker på trommer, i højtalerne kunne man ikke lade være med at købe en lille souvenir. Det betød, at Nicolai og Thomas endte med at købe den nok mest turistede ting, der findes, drømmefangere. Oliver og Christian, som er lidt mere kulturelle, købte hver deres fredspibe med død kanin og stødtand klistret på (forhåbentlig ikke, red.). De sidstnævnte skulle selvfølgelig prutte om prisen og endte med at få 10 % af. Efter vores småindkøb kørte vi videre i vores rallybil og så resten af de mange og flotte monumenter.

Efter at have testet Karens evner af kunne vi vende tilbage til asfalten og køre mod vores andet stop, Arches National Park. Grundet vores sene morgenmad var vi ikke specielt sultne til middag, så vi nøjedes her med is til frokost, bare for lige at tage den værste sult. Nicolai sprang dog over, da han skulle holde den slanke linje. Da vi endelig nåede til Arches, var Visitor Centeret lukket, så vi måtte selv finde ud af, hvad vi ville se. Her var det godt, der var lavet lidt hjemmearbejde på den front, så vi besluttede os hurtigt for at tage hiken til Delicate Arch, som er den mest besøgte. Denne bue var da også meget flot, men måske ikke den flotteste efter vores mening. Det var i stedet Landsacpe Arch, som både større, mindre besøgt og mere imponerende.

Derudover bestod dette besøg af en scenic drive og andre, mindre stop, inden vi kørte til den nærliggende by Moab, hvor vores aftensmåltid fandt sted. Dette var på El Charro Loco, som var en mexikansk restaurant med fantastiske burritos. Herefter, og et utal af toiletbesøg fra de forskellige gruppemedlemmer senere, vendte vi mod nattens overnatningssted i Monticello. Her blev aftenen brugt på dagbog, Instagram, Game of Thrones og The Grand Tour.