I dag fik vi en brat opvågning, da det bankede på vores dør ved totiden om natten. Vi svarede ikke, da vi ikke ventede gæster. Det stoppede dog ikke ved det. Et par minutter senere var den nemlig gal igen. Denne gang lidt højere og mere insisterende. Igen blev vi liggende uden at reagere. Vi havde jo ingen idé om, hvem det var, og på den tid af døgnet ville de nok ikke bare låne et håndklæde. Derfor blev vi da også rimelig forskrækkede, da det kort efter fortsatte, og denne gang bankede man så hårdt, at der næsten kom hul i døren! Vi havde nu fået nok og var derfor ved at ringe efter ordensmagten. Inden vi nåede så langt, havde en mand dog låst sig ind i vores værelse. Han sagde undskyld, og at det var en misforståelse, hvorefter han gik igen. Så stod vi så der klokken to om natten, men vi lagde os selvfølgelig til at sove igen.
Næste morgen snakkede vi om nattens episode, og vi var alle enige om, at det ikke var i orden fra hotellets side. Især fordi der var en telefon på værelset, som man kunne have ringet til os med, hvis det var så vigtigt. Derfor gik vi ned i receptionen og klagede over, hvad dælen der var sket. Damen kunne bekræfte, at det var en af de ansatte, som havde banket på vores dør ved en fejl. Hun ville dog kun give $20 i kompensation, selvom vi havde betalt ca. $100 for natten. Det var vi selvfølgelig ikke tilfredse med. Oliver ringede derfor til Hotels.com, som før havde hjulpet os. Efter lidt forhandlen frem og tilbage, endte vi med at få $65 retur, hvilket var ok.

Vi spiste morgenmad på motellet, hvorefter vi kørte til en legendarisk pladebutik i Austin kaldet Waterloo Records. Her kiggede vi os lidt rundt. Nicolai og Thomas, kiggede meget på musik fra Queen. Nicolai endte med at købe en gammel LP med dem, så han kan spille den på en af sine adskillige pladespillere, som han endnu ikke har anskaffet sig. Men den er flot, som han siger. Efter pladebutikken kørte vi til det nok mest legendariske BBQ-sted i USA, nemlig Franklin’s BBQ i Austin, Texas. Der var ingen tvivl om, at det var et populært sted. Det vidnede den massive kø, som strakte sig ud på parkeringsplads, om. Vi tog plads i køen, og kort efter kom en ansat og tog imod vores bestilling. Han holdt styr på, hvor meget der var tilbage. Vi endte med at tage to pund brisket, et pund pulled pork og et par pølser. Vi spurgte ham, hvornår vi kunne forvente at spise. Til vores store overraskelse, sagde han omkring kl. 14, og på dette tidspunkt var klokken vel at mærke 11.30. Det må siges at være lang tid at vente på mad, men der måtte jo være en grund til, at andre gjorde det. Herfra var det jo bare at vente og vente og så vente lidt mere, indtil det endelig var vores tur, ca. 2,5 timer senere. Vi endte med også at bestille lidt spareribs, da der stadig var flere tilbage. Vi fandt herefter et bord og smagte på sagerne. Vi blev ikke skuffede. Det var det bedste BBQ, vi havde smagt, for det var meget saftigt og smagsfuldt. Det viste sig dog på mærkværdig vis, at mere end et pund kød pr. mand i gennemsnit var i overkanten, så det blev til en goodiebag.

Med frokosten overstået kørte vi mod Ghost Town. Det er en slags park med en række gamle huse, der kunne være taget fra westernfilm. Det viste sig dog, at der var et privat arrangement i dag. Vi tog dog chancen og gik ind. En ansat sagde, at de havde lukket, da hvad vi forstod som en elektriker-fagforening/sammenslutning havde lejet det hele. Hun spurgte, om vi ikke skulle være elektrikere, så måtte vi nemlig godt være der. Det skulle vi dog ikke. Ifølge hende ville de dog ikke lægge mærke til, hvis vi valgte at snuse lidt rundt, så det gjorde vi. Det var sjovt nok at se, men virkede måske lidt for opstillet til vores smag.

Da vi havde gået en runde, og både Nicolai og Oliver havde poseret på en gammel hestesaddel, kørte vi videre mod San Antonio. Her havde vi booket et motel for de næste to nætter. Ud fra adressen skulle det ligge midt på motorvejen. Oliver tastede derfor navnet ind i GPS’en, og snart var vi ved motellet. Da vi skulle checke ind, havde de os dog ikke i systemet. Det viste sig nemlig, at der var to moteller med samme navne, lige bortset fra at vi stod ved Northeast, og havde booket ved North. Så det var en ommer igen, og efter en lille køretur var vi fremme ved den rigtige destination. Vi spiste vores rester til aftensmad, og efter lidt afslapning gik vi til køjs.