Denne dag startede med, vi tog mod Natural Bridge Caverns, som er en omgang underjordiske huler. Grunden til, det kaldes Natural Bridge Caverns, er, at der er en naturskabt bro lige over indgangen til hulen, lidt i stil med dem vi så i Arches National Park. Inde i selve hulen var der pokkers fugtigt og varmt, et lidt ubehageligt klima i længden. Det var til at overleve, men vi mente nu, at for prisen, vi betalte, kunne der godt installeres air conditioning, ligesom de havde installeret asfalteret sti og gelænder. Der var dog en enkelt på turen, som var lidt i tvivl om, hvorvidt dette var naturlig lavet eller noget, firmaet selv havde installeret (længe leve det amerikanske undervisningssystem). Da dette endelig var blevet clearet, så alle var på samme side, bevægede vi os videre ned i hulen, hvor hver kubiktomme, cirka en isterning, tog 100 år at forme, så det siger lidt om, hvor lang tid denne 1,5 mil lange gåtur har taget at danne.

Efter at have onduleret denne lange (for nogle) gåtur vendte vi snuden mod centrum af San Antonio, hvor programmet stod på River Walk, The Alamo og en omgang Mission (gammel kirke). Først fandt vi dog lige vaselinebøtten frem, for vi skulle betale $20 for parkering, da man her betalte pr. 12 timer. Parkeringspladsen var dog også i et shoppingcenter kun fem minutters gang fra både River Walk og The Alamo. Før vi for alvor kunne udforske området, skulle vi dog lige have noget i skrutten. Det gjorde vi ved at gå hen ad River Walken, hvor vi fandt en mexikansk restaurant. På vejen derhen var der diverse boder med alt fra krystaller til ringe og halskæder. Det var et meget hyggeligt område med mange restauranter og gademusikanter. Disse fik vi også besøg af under vores middag, for nabobordet syntes, det var en fremragende idé. De havde dog ingen kontanter, men det var intet problem, for gademusikanten havde tilpasset sig de nye tider, så han var forberedt og havde sin egen kortlæser i lommen, så de kunne betale uden at skulle til en hæveautomat. Maden fejlede da heller ingenting, da vi fik den. Tre af os var der ingen problem med, men Christians enchiladas med kylling havde de lige glemt. Det betød, at da vi andre var færdige, skulle han først til at begynde på sine enchiladas, som så var blevet med oksekød. Han var dog så sulten, at han ikke orkede at brokke sig igen. Vi fik da også hver vores gratis sodavand som kompensation for ventetiden. Da vi var færdige med at spise, så vi det sidste af den flotte River Walk, som dog havde meget urent vand.

Vi bevægede os så mod The Alamo. The Alamo var engang en gammel spansk “miniby” tilbage i 1700-tallet, hvor de rejste gennem og koloniserede landet. Her var der både kirke, boliger og marker. Senere blev der udkæmpet et stort slag som del af Texas’ frigørelse fra Mexico. Et lidt sjovt og spændende indlæg i planen, og dertil var det gratis. Nu skulle vi til en af de mange missions, samme koncept som The Alamo, bare ikke så stort og kendt som den. I dagens anledning var det Oliver, der styrede både GPS’en og Karen, hvilket betød, vi lige tog et smut i den forkerte retning, faktisk ganske utroligt, imponerende og for dens sag skyld spild af brændstof, da vi kørte øst mod “San Antonio Missions” for at se baseball i stedet for vest mod en af San Antonios missions. Ikke at dette blev kommenteret på, så vi vendte stilfærdigt snuden mod vest og i den rigtige retning. Denne mission var dog ikke så spændende, da den var ved at lukke, men den havde da en rigtig flot dør, særligt prydet af en gul “watch your step”-kegle. Ved siden af var der dog en stor fest med alverdens musik, så lidt opmuntrende var det. Efter at have suget stemningen af de lokale Jesusbeundrere ind vendte vi tilbage til nattens motel.

Uden for meget bøvl med at finde motellet denne gang kunne vi denne dag udnytte poolen. Nogle af os nød det skam også, andre var hurtigt oppe igen, da vandet var for koldt. Læseren må selv gætte, hvem de kuldskære var.