I dag stod vores planer oprindeligt på at få vores frustrationer ud af kroppen ved at skyde store våben. Vi havde dog ikke de store frustrationer, da de var kommet ud, da vi var til skydning i Las Vegas. I stedet stod Oliver og Nicolai tidligt op for at tage Karen til et tjek for hendes vedvarende motorlampe, der blev ved med at være tændt. Her fik vi dog samme nyhed som sidst i Dallas, at det var en misfire i cylinder nr. 2. De havde dog ikke tid til at tjekke, hvorfor fejlen var der, så vi måtte køre mod Houston, uden at vide hvad Karen fejlede, eller hvad vi skulle gøre ved det. Utroligt spild at stå så tidligt op. Inden de dog vendte tilbage til motellet, kørte de dog til den lokale Home Depot i håb om at skaffe noget blandingsstof til benzinen, for at se om den dårligere benzinkvalitet her i Texas var skyld i problemet. Herefter vendte de tilbage til motellet for en hurtig morgenmad og nedpakning, før vi vendte snuden mod Houston.

Da vi ankom til Houston, kørte vi hen til San Jacinto Museum of History, som ligger på stedet for den afgørende kamp, der frigjorde Texas fra Mexico, og den tilhørende krigsskib 500 meter ved siden af. Vi blev dog mødt af et skuffende syn, for godt en kilometer før museet var der en blokade, som var lidt misvisende, for der var både et åbent skilt og en lukket skilt. Vi åbnede derfor for vores moderne smartphones og undersøgte sagen. Det viste sig, at der var en anden indgang, så det prøvede vi. Her blev vi dog mødt af samme skuffelse, så vi undersøgte sagen dybere, og det viste sig, at fire-fem stykker af deres oliebeholdere, som ligger lige ved siden af museet, var sprunget i luften 14 dage inden vores ankomst. Vi måtte derfor nøjes med at se både museet og ubåden på afstand. Lidt træls.

Med triste miner kørte vi nu mod dagens frokoststed, som var en lille, italiensk restaurant. Her fik vi alle forskellige pastaretter. Det bedste var dog, at der blev serveret gratis hvidløgsknuder, som vi lige fik smigret os til at kunne få nogle ekstra stykker af, og måske lige lidt flere to-go.

Efter den veloverståede frokost kørte vi mod Wortham Theater, hvor vi egentlig ikke havde de store planer, men det skulle være et sjovt stop i Houston. Da vi ankom, var bygningen i sig selv ikke specielt sjov, men sjov fik vi nu alligevel. Nicolai, som var dagens chauffør, valgte nemlig at svinge Karen rundt på vejen for at parallelparkere på den anden side. Af en eller anden grund valgte han i samme ombæring at kærtegne kantstenen i en sådan grad, at samtlige seismografer i miles omkreds slog ud. Samtidig var Karens ellers så fine alufælg nu blevet til en enorm skamplet på hendes ellers meget elegante ydre. Ja, vi var forbavsede over, at vi ikke blev opkrævet for hvad der lignede et par trillebørfulde beton, som nu var spredt over hele Houston som fin betonstøv, der som vulkanen Etna truede med at lamme hele flytrafikken. Men nok om det. Ovenstående er måske lidt overdrevet, og kommer måske, efter forfatteren af dette afsnit var knotten, over han selv lavede en fejl ved at køre ud foran en kæmpe pickup, der måtte slide alle dens seks hjul og bremser op og lave en røgsky på størrelse med staten Texas for at undgå at ramme os. Denne episode, der har sat et kæmpe ar i vores alles hukommelse, menes dog ikke at være så slem, da det ikke efterlod nogle skrammer på Karen, men kun i vores sind. Men nok om det. Redaktionen beklager overfor alle læsere ovenstående skænderi, der vel nærmest kan beskrives som en slåskamp på skrift. De to indvolverede parter har givet hinanden hånden og bærer efter eget udsagn ingen nag. Men nok om det.

Da vi gik ind i teatret, var dette også lukket. Ja, det gik rigtig godt. Vi fik dog set os lidt omkring, inden vi trillede videre mod Houstons shoppingcenter, The Galleria. Her var alverdens butikker med alverdens tilbud og ting, man kunne prøve. Vi brugte mest tid i de forskellige elektronikbutikker som Apple, Samsung og Tesla. I Samsung-butikken var der alt muligt nymoderne teknologi, lige fra virtual reality til kæmpe skærme, man kunne tegne på. Ja, det lyder ikke vildt, men det kunne en masse ting, som man kunne bruge timer på at forklare. For første gang gik vi skam også fra et shoppingcenter uden at købe noget. Det var stort i sig selv.

Nu gik turen mod vores Airbnb, men dog lige et hurtigt stop i Walmart for at handle ind til dagens aftensmad bestående af frikadeller og sovs. Amerikanerne gør sig ikke så meget i sovsekulør, så vi måtte nøjes med hvid sovs.